Medlemsaften om Sirius patruljen på Fjordlandsskolen

14. marts 2023 15:03 , af Arne Gjelstrup
En rigtig spændende aften for 65 medlemmer af Skibby Aktive 
Borgerforeningen SkibbyAktive.dk havde arrangeret god mad og vin m.m. og hvor medlemmerne hørte Sirius manden Steen Broen Møller fortælle om sine fantastiske oplevelser i Grønland, både som Sirius mand, men især som deltager på Kronprins Frederiks slædetur i Nordgrønland i år 2000.
En fire måneders slædetur for fem mand og 36 hunde. Interessant at vide, at deres slæder "Nordenvinden", "Nordlyset" og "Nordstjernen", som de selv byggede, faktisk foregik i Venslev hos tømrerfirmaet "Venslev bygger med Træ". De har i mange år bygget hytter for Sirius patruljen.
En fantastisk aften for medlemmerne med mange sjove og spændende fortællinger og billeder af den storslåede natur i Grønland. Kronprinsen holdt sin 32 års fødselsdag undervejs på turen, og her fik medlemmerne nogle sjove historier om hvordan den foregik.
Hvis du også får lyst til at deltage i den slags arrangementer og samtidig støtte op om vores lokale borgerforening, så kan du for et årligt kontingent på 200 kr. melde dig ind via dette link:
Lidt mere om turen. Kronprinsen og hans fem rejsefæller tilbagelagde i alt ca. 3.500 kilometer fra Qaanaaq til Daneborg , som er et fuldstændig øde polarområde i Nordgrønland.
Den værste fare på turen var vejret, som deroppe kan skifte hele tiden, med masser af snefald, orkan og ekstrem kulde. Minus 40-50 grader er helt normalt, og når det så tilmed stormer, så er det koldt (rigtig, rigtig rigitg koldt)
Slæderne blev bygget af gammelt asketræ uden et eneste søm i træet. Alt er bundet sammen med nylonsnor for at sikre bevægelighed.
Du kan se en video fra Sirius 2000 turen på dr.dk (søg efter sirius patrujlen)  og læse om Venslev tømreren her: https://venslev.com/