En god historie

Godt Nyt År 💥

Findes der noget bedre end at starte året med en god historie? ovenikøbet en helt sandfærdig og ægte af slagsen.

I Skibby Aktive for Fjordlandet har vi for tiden 6 udvalg, det ene er:

Udvalget for Vedligehold og forskønnelse.

Der er 7 frivillige i udvalget, nogle af de opgaver der udføres kan nævnes:

– Sætning af blomsterløg ved by skilte
– Pasning af gadekær iflg. vejl. fra kommunen
– Midtbanen
– Skraldespande ved Nordmandsmosen

Men den særlige opgave som én fra udvalget har påtaget, og som dette opslag vil gøre opmærksom på, er flaghejsning ved mindestenen på Saltsøvej et Genforenings minde, som blev afsløret den 9. juli 1920. I 2020 fylder den altså 100 år!

Den 3-4 tons store sten er hentet fra en udgravet gravhøj i Venslev, Ferslev sogn. Mindestenen hviler på fire mindre granitsten.

Peter Klarskov er den friske herre som sørger for at hejse flaget her efter Danmarks samfundets regler.

Det er en rigtig flot og fin indsats fra Peter Klarskov side, som er til glæde for alle os andre. For at synliggøre netop denne indsats har jeg listet alle de dage Peter Klarskov tager sin cykel og udføre denne gode frivillige gerning.

1. januar – Nytår
5. februar – Kronprinsesse Mary
6. februar – Prinsesse Marie
9. april – Danmarks besættelse 1940
16. april – Dronning Margrethe II
29. april – Prinsesse Benedikte
5. maj – Danmarks befrielse 1945
26. maj – Kronprins Frederik
5. juni – Grundlovsdag
7. juni – Prins Joachim
15. juni – Valdemarsdag
5. september – Danmarks udsendte
25. december – juledag
26. december – 2. juledag

Desuden: Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. Påskedag, St. Bededage, Kristi Himmelfarts dag, Pinsedag og 2. Pinsedag, + 2 konfirmations dage.

Tak Peter 👏

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *