Grøn Weekend – Søndag 27. maj kl. 1045-1430

1.Visionscenter, Bymidten 10, 4050 Skibby.
Her kan du høre fortællingen om Kronprinsesse Marys Bro og se hvor langt broen er nu og det færdige resultat. Her kan du også møde Skibby Aktives frivillige og få information om dagen.

Dagens minibusser starter her kl. 10.45

2. Selsø Møllekrog
Er et af turens højdepunkter, hvor du kan nyde miljøet og møde stigruppen, som inspirerer dig til korte ture over den nye fodgængerbro til Skrivernæbbet. Kl.11:30 er der guidet tur ad trampesti til Selsø Kirke. De frivillige i Stigruppen fortæller om deres aktiviteter.

3. Ved Selsø slot og Kirke bliver du modtaget af Sofie, naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungelandet, som vil fortælle dig om Selsø Sø, fuglereservatet og guide dig til Slottet. Selsøs fugleliv er helt unikt og vi har fået Niels Nielsen, med kikkerter, til at fortælle historien om stedet og fuglene. Slottet har åbent (entre), men du kan fint besøge cafeen og bare nyde omgivelserne.

4. Østskoven, Fiskerlejet Skovgærdet og Eskildsø er en del af Naturpark Skjoldungernes land. Her modtages du af Poul Mortensen, som ikke bare er en god fortæller, men også meget vidende om området. Du får fortalt om Eskildsø, som du kan se fra skovbroen og anvist stier til det lille fiskerleje, som netop er restaureret

5. Skuldelev Ås er en af Danmarks smukkeste og mest velbevarede åse. Den er fredet, 5 km lang og op til 25 meter høj. Der er trampesti
på toppen. For enden af Kildeskåret, hvor du møder Timm, findes en hellig kilde, som op til midten af 1800 tallet var stedet for et kildemarked.

6. Svanholm Skoven med Julianehøj og den smukke udsigt. Matilda tager imod dig ved indkørsel til cafeen, fortæller dig om oplevelses-mulighederne i skoven og viser vej. Svanholm har den økologiske cafe åben. Du kan klappe gederne foran cafeen og besøge køerne i stalden.

7. Se Kyndbyværket næsten fra oven og kommunens eneste erhvervshavn fra toppen af bakken ved andelsbyen Kyndby Huse. Oplev den
muligvis flotteste udsigt over Orø til Odsherred. Der er også mulighed for en tur via Fjordstien, gennem Sømer Skov til Mørkebjergs Bakke.

8. Mørkebjergs Bakke er 64 meter over fjorden, den højeste af de mange morænebakker, der blev skabt efter istiden. Der er meget stejle sider, men der er trappe til toppen, hvor der er anlagt 2 gravhøje. Der er flot udsigt over det fredede område. Venslev Bylaug vil sikkert også vise stenen, der blev rejst mod atomkraft i området. På vej til næste stop, kan du gøre pause i cafeen hos Høkeren i Venslev og se lokal kunst.

9. På trekanten i Vejleby møder du medlemmer fra Vejleby Bylaug. Her kan du hente inspiration til bylaugsarbejde, få fortalt om livet på
landet og få et kort til små ture, du kan tage i dag eller en anden dag. Vejleby Bylaugs formand er formand for hele områdets bylaug.

10. Hammergården er et skønt offentlig areal, som benyttes af alt for få. Hør om ko græsselaug, overnatningsmuligheder og gåture. Her er åbent hus hos Hornsherred Kajakklub og du kan få fortalt om områdets muligheder. Så kommer du igen.

11 Kommunens badebro og Hammer Havn er det lokale udflugtssted på en sommeraften. Ved færgen til Orø er der en god trappe til motion og udsigt over fjorden til Orø. Du kan også tage en tur med trækfærgen til Orø (betaling) eller besøge Hammer havn og tage en snak med dem du møder.

12. Egholm Slot ligger i en skøn natur, hvor der er mulighed for tur i skoven. På denne specielle dag, er der mulighed for at se museets kampvogn uden at købe billet (kr. 100), men bare en kort gåtur i området er en flot oplevelse. Egholm Museum rummer en unik, spændende privat våbensamling med masser af historie(r).

En bustur i Fjordlandet har mere at byde på end du drømmer om.
Med afgang fra Bymidten 10, kører der i perioden 10.45-14.00 SØNDAG 20 personers busser mellem de skønne steder. Du kan bare stå af og på som det passer dig. Alle kan deltage, så længe der er plads.

Velkommen til en Grøn oplevelse i Fjordlandet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *