Kom til markedsdag i Sønderby Kultur- og Bryghus lørdag den 12. september ml. kl. 12-16

3. september 2020 11:07 , af Anne-Marie Kjerulff

Endelig kan vi holde markedsdag i Sønderby igen. Markedet åbner kl. 12 og lukker ned kl. 16. Man kan stille sin bod op fra kl. 10. Bordleje kan aftales med Pia Erlund på pia@erlund.dk eller med Kris Jensen på krisrafn@gmail.com.

Kom og vær med til at støtte op om Sønderby Kultur og Bryghus. Det er muligt at leje et bord for 25 kr., hvor du kan sælge dine egne produkter eller eventulle loppeeffekter. Pengene for leje går direkte til Kultur- og Bryghuset. Det vil også være muligt at donere effekter med en vis brugsværdi for andre, som kan sælges på husets vegne, som fundraising til de projekter, der venter i huset.

På markedet vil der blive solgt økologiske pølser, lavet lokalt samt brød eller kartoffelsalat. Kaffe og kage vil der også være mulighed for at købe. Vi har også denne dag fået en bevilling til at sælge øl og vin.

Bo Jessen kommer med det lokale øl og TT vine og La Etiqueta sælger gode druer til gode priser. Kom og smag inden du køber. Kun 15 kr. pr. glas.

Martin, en næsten lokal spillemand, kommer og lader en tone eller to flyde ud over gadekæret.

VEL MØDT!